Et teams udvikling fra fødsel til…..

Hvornår er vi egentlig et team og ikke bare en gruppe af mennesker – og hvad er forskellen?

Dette spørgsmål vil det som oftest være godt at få afklaret for teams uagtet deres niveauer og performance.

Mit inspirationsforedrag vil tage jer med på rejsen i et teams udvikling – lige fra tanke og teamets fødsel til dets klimaks og måske dets endeligt.

Fællestræk for mange teams er ofte, at det er meget nemmere i teorien end i virkeligheden – og hvorfor så det? når der nu er skrevet mange hyldemeter bøger om emnet.

Et team gennemgår mange faser i løbet af sin levetid, og hver fase har sine egne energier og udfordringer.

Undervejs vil teamet formentlig have oplevet både succes/fiasko, glæder/sorger, enighed/uenighed, samling/splittelse, homogenitet/uhomogenitet , flow/stilstand, motivation/demotivation, samme teammedlemmer/udskiftning af teammedlemmer, energi/pres og opremsningen kan blive ved.

Når jeg ser tilbage i tiden har jeg selv været en del af mange forskellige teams.

  • Nogle var meget problemfyldte, og hvor alle teammedlemmerne formentlig glædede sig til teamets ophør
    • Hvad gjorde det ved arbejdet i teamet, og kan et team i sådan en forfatning levere resultater? Svaret er ja.
  • Nogle var high performance teams, hvor alle teammedlemmerne glædede sig til at være sammen og ses.
    • Hvad gjorde det ved arbejdet i teamet, og kan et sådant team levere resultater? Svaret er ja.
    • Var vejen til disse resultater så altid fryd og gammen? Svaret er nej – men det var her kimen og energien til succes lå.
  • Nogle var hverken problemfyldte eller high performance teams
    • Hvad gjorde det ved arbejdet i teamet, og kan sådanne teams levere resultater? Svaret er ja, men synergi var ikke et nøgleord.

Hvor vil det så give mening at lade sig inspirere af et foredrag om et teams udvikling fra fødsel til ….. Her forestiller jeg mig forskellige scenarier som:

  • Tanker om eller starten af et nyt team.
  • Funktionelle teams, der behøver inspiration for at nå næste niveau.
  • Dysfunktionelle teams, der behøver et skub og ny inspiration for at blive funktionelle.
  • High Performance teams, der søger inspiration til at fastholde sit høje niveau.
  • Teams, der blot søger inspiration for at fastholde sit nuværende niveau.
  • Funktionelle teams, der mangler flow og energi.
  • Teams, der står over for nye opgaver.

I dette inspirationsforedrag vil vi se på faserne i et teams udvikling og sammen dykke ned i de mekanismer, der viser sig, når mennesker møder mennesker.

Hvis du har lyst til at høre mere om, hvor vidt foredraget ”et teams udvikling fra fødsel til…..” er noget for jer, er du velkommen til at kontakte mig.